FANDOM


Img007

Band, Muggins og Yuri på indkøb

Dette er oversigtssiden for Khypris-kampagnen.

Gamemaster: Anders

Spillere:



The Story So Far... Edit

Johann Band, Yuri, Jasper Muggins og Grim-Got rejser sammen. Band er blevet sendt på mission mod syd for at undersøge handel med et ukendt narkotikum, og er rejst et par dage senere end de andre (i følge med en flok eventyrer, herunder en "Jocelyn") gennem Sonnenfurt, Kreutzhofen, Mentreda, og Philany til Cavanal. I Cavanal møder han Yuri, Muggins og Grim-Got.

Han slår sig sammen med dem da de har lignende interesser, og drager med dem og en hyret mercenary mod Keltut, hvor man sidst har hørt Albrecht (som Yuri har fået til opgave af Myrmidia-kulten at opspore) er draget mod. I Keltut udforsker de ruinerne, og finder hemmelige rum som aldrig tidligere er blevet udforsket. I et af dem finder de et kort, som viser vej til en hemmelig ruin ude i ørkenen - muligvis en kongegrav.

De finder også spor efter Albrecht's arkæolog-party, og døde mercenaries som de ved han har hyret. Partyet fortsætter mod syd, og halvvejs forbi sumpen mellem Keltut og Matorca støde de på menneskespor, og skeletspor som følger dem. Omkring 4 timers barge-sejlads fra Matorca finder de tegn på voldsom kamp, og tegn på at skeletterne har slæbt de døde eller sårede tilbage i retning af den by som var markeret på det hemmelige kort i Keltut. Derfra rejser de mod syd på en forladt barge der ligger ved åstedet, og ankommer til Matorca, hvor de indlogerer sig på Den Tandløse Ork, og begynder at efterforske stofhandlen i byen.

I Matorca finder Band arbejde ved Bibello-familien som scribe, og ved Nichetti-familien som informant, undercover som accountant i Speranza trading company. Desuden tager gruppen et job for Bibello, hvor de skal etablere kontakt med Norsca-settlementet Henriksnæs mod syden. De assisterer uventet en gruppe vikinger i et angreb mod en lille gruppe Blueface-orker. De vender tilbage til norsca-krigernes settlement, og imponerer dem i forskellige spil. Dagen efter tager de med ud på at raid mod blueface-orkerne, og angriber en loggingcamp efter at have slået en mindre gruppe ihjel mens de fældede tømmer.

Efterfølgende vender gruppen tilbage til Matorca, modtager en belønning fra Franz Fransi (Bibellos håndlanger) og får tilladelse til at forhandle yderligere med Norsca-folket på vegne af baron Bibello og Matorca by. Efter at have hentet deres belønning gør gruppen sig klar til rejsen ud i ørkenen for at udforske ruinerne som var markeret på deres kort og får ombygget en vogn til ørkenrejsen. De følger den gamle silkroad mod øst og fortsætter direkte mod nord gennem Desert of Spectres. På vejen bliver angrebet flere gange om natten af spøgelser og ånder, men når endelig frem til ruinerne som viser sig at være en gammel by. I byen finder de en skjult nedgang bag en hævet plads, som fører dem til en Khemri-konges grav. De går i mange timer under jorden gennem en underjordisk gang for at nå frem til en gammel ruin som indeholder indgangen til selve graven.

De udforsker graven og støder på utallige fælder og snedige mekaniske konstruktioner, men ender dybt under jorden med at finde selve kongens sarkofag. Da de finder den træder den gamle konge af Nehehara-kulturen, Karitamen, selv frem og præsenterer sig for eventyrerne. Han beretter hvordan han blev snigmyrdet og hans grav forstyrret, og hvordan han blev låst inde i graven på magisk vis af 3 genstande som er rørt af chaos. Eventyrerne påtager sig opgaven at fjerne genstandene og ødelægge dem ved at smide dem i en lavasø i Black Crags mod nord, til trods for Karitamens advarsler om et uhyre som huserer dér - en hydra.

Karitamen udruster gruppen overdådigt og sender en lille gruppe skeletter med til at vise dem vej ud af ørkenen mod nordvest. De krydser floden nær Keltut og fortsætter alene mod nordøst til Palinam, hvor de opruster til de umiddelbart forestående strabadser. De får blandt andet rigget deres vogn til med en lille elevator til en enkelt person som kan sænkes ned i Black Crags. De køber også en stor mængde gift, og går på vejen på jagt og nedlægger en række byttedyr som de fylder med giften. Da de når frem til Black Crags venter en gruppe skeletter på dem, udsendt af Karitamen for at assistere dem med opgaven. De lægger giften nær afgrundens kant, og forbereder sig på at møde hydraen næste dag. Hydraen lader imidlertid ikke vente på sig, og angriber i løbet af natten. Den har taget lokkemaden og slugt giften, og efter en lang kamp får gruppen ved Karitamens skeletters hjælp dræbt udyret.

Med hydraen nedlagt begynder gruppen at skille kadaveret af og fylder vognen med trofæer. De begiver sig på vej mod Matorca med et kort stop i Khypris by, hvor de får givet Zak en dooming og gør ham til initiate under Yuri. I Matorca lejer de et stort hus af Nichetti-familien bag Bibello-compoundet og sælger et hydra-hoved til et omrejsende karneval.